Mikrolån stiger i popularitet

Mikrolån som forbrugslån

I løbet af de seneste par år, hvor den danske økonomi generelt har haltet, har mange danskere enten valgt eller været nødt til at ty til forbrugslån for at få økonomien og hverdagen til at hænge sammen.

De private låneselskaber har oplevet fremgang og har fået succes med nye låneformer som blandt andet SMS lån og mikrolån.

Disse låneformer er blandt andet opstået af behovet for en ny type af forbrugslån, der hovedsageligt skyldes, at bankerne grundet krisen har været meget påpasselige med at udstede lån.

Især mikrolån egner sig godt som forbrugslån. Lånebeløbene er typisk ganske små, men i modsætning til det beslægtede SMS lån er der med et mikrolån som regel mulighed for at låne både store og små beløb. Det drejer sig dog primært om mindre lån på mellem 5.000 og 10.000 kroner til for eksempel ekstra lommepenge på en ferie, julegaveshopping eller almindeligt forbrug.

Samtidig er det hos mange låneselskaber dog også muligt at låne større beløb på for eksempel 100.000 til 150.000 kroner. Disse lån egner sig bedre til at udgøre betalingen for en andelslejlighed eller måske en bil.

Mikrolån erstatter banklån

Fordi mikrolån også giver mulighed for at låne større beløb, vælger mange forbrugere et sådant lån frem for et traditionelt banklån.

Det skyldes blandt andet, at der efter de meget omtalte bankkonkurser er en vis mistillid til bankerne i befolkningen. I lige så høj grad skyldes det dog, at bankerne i dag er mere forsigtige med at låne penge ud, end de var før krisen.

At ansøge om et forbrugslån i banken kræver derfor omfattende undersøgelser af kreditværdigheden, der inkluderer en grundig analyse af ansøgerens nuværende såvel som forventede fremtidige økonomiske situation. For ansøgere med en lav indkomst eller ansøgere, der måske endda er på overførselsindkomst, er det derfor blevet noget nær umuligt at få et lån af banken.

Til sammenligning tilbyder mange private låneselskaber mikrolån uden sikkerhed, hvilket betyder, at ansøger kan blive godkendt til lånet uden først at skulle overbevise selskabet om, at han eller hun er i stand til rettidigt at betale lånet tilbage.

Låneselskaberne når således ud til mange flere mennesker end bankerne og giver desuden mange af bankernes afviste låneansøgere mulighed for alligevel at optage et mikrolån.

Mikrolånets rentesats

Det er dog værd at huske på, at låneselskaberne også driver forretning og derfor naturligvis ikke er villige til at udstede lån, som de ikke har nogen fortjeneste på.

For det første betyder det, at mange låneselskaber har en række af krav, som ansøgerne skal opfylde for at blive godkendt til et mikrolån. De mest almindelige er, at ansøger skal være over 20 år gammel og desuden ikke må stå i RKI.

For det andet er rentesatsen for både SMS lån og mikrolån væsentligt højere end de renter, som bankerne kan tilbyde. Inden man som forbruger optager et lån hos et privat låneselskab, er det derfor værd at undersøge ÅOP (årlig omkostning i procent), der tegner et billede af, hvad lånet reelt kommer til at koste inkl. renter.

  1. Endnu ingen kommentarer.

  1. Endnu ingen trackbacks.