Plastikkirurgi og hårfjerning med laser – hvad er det?

Det moderne skønhedsideal indebærer at mænd og kvinder helst skal være slanke, have symmetriske træk og gerne hårfrie, bløde kroppe. Dette ideal er måske en del af grunden til, at kosmetisk plastikkirurgi og hårfjerning med laser er blevet mere og mere populært. Hvad er kosmetisk plastikkirurgi? Og hvad er hårfjerning med laser?

Kosmetisk plastikkirurgi er kirurgi med skønhed som formål

Kosmetisk plastikkirurgi er en helt bestemt type kirurgi, der alene udføres med henblik på at ændre (læs: forskønne) udseendet. Kosmetisk plastikkirurgi findes i et utal af former. Der er nærmest ingen grænser for, hvad der kan laves ved hjælp af plastikkirurgi. Du kan få et ansigtsløft, få lavet din næse om, få større eller mindre bryster, få fjernet fedtet på maven og meget, meget mere.

Ofte er det privathospitaler eller selvstændige plastikkirurger, der tilbyder kosmetisk plastikkirurgi, mens andre typer plastikkirurgi udføres på offentlige hospitaler. Det kan for eksempel dreje sig om akutte hudtransplantationer til brandofre eller korrektioner af grimme operationsar.

Hårfjerning med laser er permanent fjerning af eksisterende hår

Hårfjerning kan man gøre på mange måder. Barbering er den klassiske metode til hårfjerning, men også voksning og epilering benyttes til at fjerne uønskede hår. Fælles for alle tre metoder til hårfjerning er dog, at de ikke fjerner hårene permanent. Derudover har de tre metoder alle nogle ulemper. Hårfjerning med barberskaber eller ladyshaver efterlader fx små stubbe, og barbering skal gøres ofte. Voksning og epilering gør begge meget ondt, og igen varer resultatet ikke så længe.

Måske er dette grunden til, at hårfjerning med laser er blevet mere og mere efterspurgt de seneste år. Hårfjerning efter denne metode udføres oftest på privathospitaler og skønhedsklinikker af uddannet personale, der har forstand på hud- og hårtyper. Hårfjerning med laser foregår ved, at en laserstråle skaber en intens varme, der destruerer hårsækkene i huden for altid.  Det er dog ikke en garanti for, at du aldrig kommer til at opleve kropsbehåring igen. Hår kan nemlig ligge i dvale i underhuden og dukke frem ved hormonelle ændringer.

Der er lukket for kommentarer.