Fordelene ved at kontrollere temperaturen i hjemmet

Vi kender alle følelsen af at vågne op i et hjem, der ikke er varmt nok. Det kan være et kæmpe stort irritationsmoment, hvis rummene af den ene eller anden grund ikke er varme nok. Derfor kan det være en rigtig god ide at investere i et måleinstrument, så man altid har helt styr på temperaturen i hjemmet. På den måde undgår man at vågne med istapper i næseborene, men der er faktisk en hel række af fordele for dem, der kontrollere temperaturen i hjemmet. I dette indlæg giver Bedava dig en grundig forklaring af alle de fordele, som du kan opnå ved at holde et skarpt øje med temperaturen i hjemmet. For at gøre det nemmere at holde overblikket over varme og kulde i hjemmet, kan man med fordel investere i en temperaturmåler, og i dag findes der mange smarte løsninger, som vi gennemgår sidst i artiklen.
Slut med at fryse
Den første – og måske også vigtigste – fordel ved en kontrolleret temperatur er, at man har lettere ved at opnå et fast niveau, så man undgår for meget kulde eller varme i hjemmet. Ved hjælp af et moderne termometer kan man holde øje med hjemmets temperatur direkte fra sin telefon og computer, så man har lettere ved løbende at tilpasse temperaturen til årstiden.
Menneskekroppen har en unik evne til at tilpasse sig til forskellige temperaturer. Du har nok prøvet at tage på ferie til syden, hvor det sydlige klima føles ulideligt varmt den første dag af rejsen. Allerede på feriens anden eller tredje dag sker der dog noget. Pludselig har kroppen vænnet sig til det nye klima, og pludselig kan det virke koldt at gå ind i en bygning med aircondition. Det samme sker faktisk hele tiden i hjemmet. Om vinteren vænner kroppen sig til væsentligt koldere vejr udenfor, og derfor kan den leve med en lidt koldere temperatur i hjemmet. Her kan man virkelig drage gavn af et vågent øje på temperaturen, da man kan sikre, at hjemmet stadig er varmt nok. Det kan nemlig have negative konsekvenser for helbredet, hvis hjemmet ikke er varmt nok i vintermånederne. Her foreslår Sundhedsstyrelsen en temperatur på minimum 18 grader både i hjemmet og på arbejdet. Efteråret og vinteren er allerede højsæson for sygdom, hvor særligt influenzaen regerer. Hvis ens hjem falder til en lavere temperatur i vintermånederne, så giver man sit immunforsvar dårligere odds for at bekæmpe vinterens sygdomme.
Spar på varmeregningen og Co2 regnskabet
Hjemmet kan dog også blive for varmt i perioder. Vi kender alle den tid på året, hvor varmen begynder at indfinde sig i lille Danmark igen. Her er det altid samme spørgsmål: Hvornår er det varmt nok udenfor til, at man kan slukke for varmen? Det kan være utroligt svært at mærke på egen krop, da menneskekroppen som sagt vænner sig hurtigt til temperatursvingninger. Med en form for måleapparat såsom en temperaturmåler i hjemmet kan man sikre, at man ikke bruger varmen uden grund. Hvis hjemmet på naturlig vis er varmt nok, så kan man spilde mange kroner og meget Co2 på stadig at have varmen tændt. Med en temperaturmåler kan man sikre, at temperaturen forbliver på et stabilt niveau, hvor man ved, præcis hvornår det er tid til at slukke for radiatorerne eller gulvvarmen.
Undgå fugtskader
På et mere praktisk plan er det også vigtigt for selve hjemmet, at temperaturen holdes stabil og høj. Særligt i ældre huse og lejligheder er det vigtigt, at varmen ikke kommer meget under de anbefalede 18 grader – ikke blot for dit helbred men også for husets stand. Hvis hjemmet er for koldt over en længere periode, så fordamper eventuel fugt ikke, og derfor kan det lede til fugtskader og skimmelsvamp. Vinduerne kan også få problemer med kondens i kolde hjem, hvor det i de værste tilfælde kan udvikle sig til mug eller skimmelsvamp.
Smarte måleinstrumenter
I dag findes der et stort udvalg af forskellige smarte måleinstrumenter, som kan hjælpe den enkelte med at styre varmen. Man kan selvfølgelig have et klassisk termometer hængende på væggen, men i dag kan det gøres meget smartere. Nye løsninger benytter internettet og nutidens teknologi til at give en meget bedre brugeroplevelse. Du kan eksempelvis få måleinstrumenter, der sender signalet direkte til din smartphone, så du løbende kan holde øje og få statistik på hjemmets temperatur og andre forhold. Du kan endda få smarte systemer, hvor du kan styre hjemmets varmekilde direkte fra telefonen og let skrue op, hvis temperaturen dykker. Endelig findes der også de virkelig smarte systemer, hvor du blot kan indtaste den ønskede temperatur, og så sørger det smarte system for selv at skrue op eller ned for varmen efter behov.